Bjørnholthytten set fra luften omgivet af skov

Bjørnholthytten — Spejderhytte til leje i Silkeborg

Moderne faciliteter i naturskønne omgivelser

Bjørnholthytten er en moderne spejderhytte beliggende i Østjylland, nærmere bestemt Sejs-Svejbæk ved Silkeborg. Spejdergruppen Sejs Spejderne holder til i hytten.

Hytten tilbyder faciliteter til arrangementer, sammenkomster, gruppearbejde og møder. Med plads til 40-60 personer og mulighed for overnatning i området omkring hytten, er den ideel til spejdergrupper, skoleklasser, familiearrangementer og andre grupper, der ønsker at afholde en lejr eller et arrangement.

Bjørnholthytten indgang

Indretning

2 Grupperum

To mindre grupperum til 4-6 personer med egen indgang

Stort fællesrum

Med skydedør til værksted og adgang til toilet

Fuldt køkken

Separat køkken med service til 50 personer

Handicapfaciliteter

Toilet med handicapfaciliteter og bad

Plantegning

Plantegning over Bjørnholthytten

Fakta om hytten

  • Plads til 40-60 personer
  • Bygget i 2005
  • 300 m² samlet areal
  • 2 patruljerum
  • 2 toiletter + handicaptoilet med bad
  • Stor terrasse og værksted
  • Plads til 50 overnattende

Faciliteter

  • Badefaciliteter
  • Køkken med komfur, ovn, køl/frys, opvaskemaskine
  • Brændeovn i det store fællesrum
  • 2 bålpladser med grillriste
  • Overdækkede aktivitetsområder
  • Stort græsareal til aktiviteter
  • Beliggende i et af Danmarks største skovområder

Naturskønne omgivelser

Området omkring Bjørnholthytten

Bjørnholthytten ligger i et fantastisk naturområde med skov og lyngbakkerne Sindbjerg og Stoubjerg lige i nærheden. Den rummelige grund består af både skov og græsarealer, hvilket giver mulighed for en bred vifte af aktiviteter og oplevelser.

Grunden grænser op til Linå Vesterskov i øst og mod Silkeborg Nordskov i nord og vest. I Silkeborg Nordskov er der mulighed for at bade i Schoubyes Sø, som er en af de reneste søer i Silkeborgområdet.

Området omkring Bjørnholthytten byder på masser af muligheder. Foran hytten er der et grusareal med borde/bænke samt begrænset mulighed for parkering. Ca. 100 meter fra hytten er der et stort græsareal til aktiviteter, hvor der er mulighed for at lave bål, lege, raftearbejde og andre aktiviteter der måtte kræve en masse plads.

Området byder på gode muligheder for vandring, badning i Gudenåen og naturoplevelser. Desuden er det muligt at sejle med en af Hjejlebådene til Silkeborg eller Himmelbjerget.

Billeder fra hytten og området

Spejderhytte udlejning i Jylland, Midtjylland & Østjylland

Bjørnholthytten er en spejderhytte til privat udlejning — centralt placeret mellem Silkeborg og Aarhus med let adgang fra hele Jylland.

Spejderhytte i Midtjylland

Vi er en af de bedst beliggende spejderhytter i Midtjylland. Hytten ligger 6 km fra Silkeborg centrum og cirka 40 km fra Aarhus, Viborg og Herning — ideelt for grupper i hele regionen.

Spejderhytte i Østjylland

Som spejderhytte i Østjylland dækker vi hele regionen fra Aarhus og Randers til Horsens og Vejle. Direkte adgang via E45, og få minutters kørsel fra Silkeborgsøerne og Himmelbjerget.

Privat udlejning i Jylland

Hytten udlejes privat året rundt — ikke kun til spejdere. Leder du efter en spejderhytte til leje i Jylland til fest, bryllup, firmaarrangement eller familietræf med plads til 40-60 personer, er Bjørnholthytten et godt valg.

Priser og booking

Bjørnholthytten lejes ud til spejdere, institutioner, private og virksomheder. Ønsker du at leje hytten, så tjek bookingkalenderen nedenfor og lav en bookingforespørgsel ved at udfylde bookingformularen.

Spejdergrupper

Påbegyndt døgn pr. spejder 30,- kr.
Minimumspris pr. døgn 500,- kr.

Øvrige lejere

1 dag 2.500,- kr.
Weekend (fre 17:00 - søn 12:00) 3.000,- kr.
½-dag på hverdage 1.000,- kr.
Depositum 1.000,- kr.

Bookingkalender

Kalenderen er kun vejledende. Selvom et tidspunkt ikke er angivet som optaget, er der ingen garanti for at hytten er ledig.

Book Bjørnholthytten

Udfyld felterne for at indsende en forespørgsel på leje af Bjørnholthytten. Når vi modtager din bookingforespørgsel, vil vores udlejer vende tilbage med et svar på din forespørgsel.

Ofte stillede spørgsmål

De hyppigste spørgsmål om udlejning af Bjørnholthytten.

Hvor meget koster det at leje Bjørnholthytten?

En hel dag koster 2.500 kr. og en weekend (fredag 17:00 – søndag 12:00) koster 3.000 kr. En halv dag på hverdage koster 1.000 kr. Depositum er 1.000 kr. Spejdergrupper lejer for 30 kr. pr. spejder pr. påbegyndt døgn med en minimumspris på 500 kr. pr. døgn.

Hvor mange personer kan hytten rumme?

Bjørnholthytten har plads til 40-60 personer til arrangementer og op til 50 overnattende. Det samlede areal er 300 m² fordelt på et stort fællesrum, 2 patruljerum, køkken, værksted og toiletter.

Kan man overnatte i hytten?

Ja, der er plads til 50 overnattende i hytten. Man medbringer selv sovepose og liggeunderlag. Derudover er der mulighed for at overnatte i telt eller shelter på grunden.

Hvor ligger Bjørnholthytten?

Hytten ligger på Borgdalsvej 5C, 8600 Silkeborg — i Sejs-Svejbæk, 6 km fra Silkeborg centrum. Området grænser op til Linå Vesterskov og Silkeborg Nordskov, tæt på Julsø og Himmelbjerget i Midtjylland.

Kan hytten lejes til bryllup og fest?

Ja. Bjørnholthytten lejes ofte til bryllup, runde fødselsdage, konfirmationer, firmaarrangementer og familietræf. Læs mere om bryllup i spejderhytte eller fest i skoven med lokal mad.

Hvilke faciliteter er der?

Fuldt køkken med komfur, ovn, køl/frys og opvaskemaskine samt service til 50 personer. Stort fællesrum med brændeovn, 2 patruljerum, værksted, 2 toiletter og handicaptoilet med bad. Udenfor er der 2 bålpladser med grillriste, terrasse og parkering.

Er kæledyr tilladt?

Ja, kæledyr er velkomne. Rygning er ikke tilladt indendørs.

Hvordan booker jeg hytten?

Tjek den ønskede dato i bookingkalenderen og udfyld derefter bookingformularen. Vores udlejer vender tilbage med svar på din forespørgsel.

Har du spørgsmål?

Ida Raaberg, Udlejer

Niels Erik Jensen, Udlejerassistent